ABOUT Camilla

A life lived from within

Jeg har altid været nysgerrig på mennesker, på det, der former os, og på hvordan vi skaber et liv, der føles meningsfuldt og levende.

Min vej har bevæget sig gennem kunst og design, kommunikation, bevægelse og holistisk sundhed. I dag mødes de forskellige spor i Inwards & Onwards — et univers, hvor jeg udforsker forbindelsen mellem vores indre liv og den måde, vi lever på.

Jeg er optaget af det, der sker, når vi tør lytte lidt mere til os selv. Når vi slipper nogle af forestillingerne om, hvordan vi bør være, og i stedet bliver nysgerrige på, hvad der faktisk nærer os.

Det er ikke en vej mod et perfekt liv. Det er en praksis i at være mere til stede i det liv, vi allerede har — med plads til både tvivl, forandring, glæde og alt det uforudsigelige.

My approach

I mit arbejde med coaching, sundhed og bevægelse er jeg optaget af at skabe plads til en mere intuitiv og helhedsorienteret tilgang.

Jeg tror på værdien af viden og gode vaner, men også på, at vi kan miste forbindelsen til os selv, hvis vi hele tiden forsøger at følge andres opskrifter på, hvad der er rigtigt.

Derfor handler mit arbejde ikke kun om, hvad vi spiser, hvordan vi bevæger os, eller hvilke vaner vi skaber. Det handler også om at lære at mærke efter, forstå vores behov og finde en måde at leve på, der støtter os — fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

Nogle gange begynder det med et måltid, der giver os mere energi. Andre gange med en dans, et nej, en pause eller modet til at vælge anderledes.

The practice is learning to listen.

A few words from the people I've worked with

Fra Julie T.

Mine sessioner med Camilla har været virkelig gavnlige. Jeg føler at hun har taget hånd om mine udfordringer på et dybere plan. Det har i mindre grad handlet om at lave regler eller “to do”, men mere om at skabe en forståelse af og motivation til hvordan jeg rusker op i dårlige vaner og mønstre. Og det virker! Camilla er utrolig rar, grundig og god til at fornemme mennesker.

Fra Lizet H. 
At modtage dine råd har været en stor og kærlig hjælp til at få et mere bevidst forhold til ernæring.
Du motiverer mig til at gøre hele dagen grønnere og mere kærlig over for mig selv – både ved at give konkrete råd og opskrifter og ved at dele din store viden.
Du forener mange forskellige idéer, tilgange og former for viden, som gennem dig giver rigtig god mening.
Tak for dine empatiske og kloge råd; det hele har været utroligt nyttigt.

Fra Stinne J.

Hvis du nogensinde har forsøgt at ændre vaner, ved du, hvor svært det kan være. 
Camilla er utroligt dygtig til at guide en forandringsproces, uden at man føler sig helt udmattet.
Hendes filosofi om balance, kost og meningsfuld motion skaber reel forandring, og Camillas nænsomme, men samtidig meget konkrete vejledning gør hele forløbet til en rigtig behagelig oplevelse.

Fra Lea H.

Kære Camilla, TAK for at guide med din helt naturlige, rolige og kærlige tilstedeværelse. Tak for at skabe et trygt og rart rum, der gør det let at åbne op og hvor du (grundet din holistiske tilgang) derfor hurtigt så den egentlige årsag. Jeg kunne med enkelte ændringer mærke en stor forskel. Kæmpe anbefaling af Camillas praksis. TAK ❤️❤️❤️